
Sofie Bové
Discover my World of Witches and Women.
Nattekvinder
Nocturna
Kunstprojektet Nocturna. Hvor tekstilkunst møder samtaleperformance.
Fire enorme guder hæver sig over dig på hvid bomuld. De flagrer som gaze. Som spøgelser i natten. Træd ind i guderne, tag spøgelset på, og mød deres priviligerede afstand til virkeligheden.
Nocturna undersøger fire arketypiske kvindefigurer som samfundet skyr. Alle er de udgaver af kvinden alene. Om det er jomfruen, pebermøen, enken eller skøgen, så er verden tilsyneladende utryg ved singlekvinden. Nocturna undersøger en omvendelse af disse kvindetyper. I monstergørelsen og gudegørelsen bliver de omdannet til poetiske og magtfulde figurer.


Skyggetanten
Den første af de fire guder er gudinden for den introværte. Hun er skyggetanten og ligger flat imod væggen. Bag hende kan du skjule dig. Kun dine øjne kan ses, blanke bag hendes brystvorter. Kønnet og øjnene til skue, desperate og urørlige.

Ghost of pussies past
Poesien ved det knuste hjerte findes i fortællingens om spøgelsesgudinden Spooky. Alle hjemsøgte hoteller har et tragisk kvindespøgelse. Bruden der går igen i sin brudekjole. Træd ind i hjemsøgelsen og mist dig selv bag spøgelset. Bliv den hvide dame.




